Det var min plan at gennemføre fire uger (velvidende at jeg én weekend skulle til Jylland og ikke ville være i stand til at overholde diæten), men det lykkes kun at gennemføre to.
Jeg købte de her fine ketose-sticks, så jeg kunne holde øje med, hvornår jeg var i ketose og hvornår jeg ikke var. Jeg lærte tre interessante ting:
- Det tog ca. to døgn at komme i ketose.
- Efter træning havde jeg flere ketonstoffer i urinen.
- Hvis jeg holdt mig under 90-100 g. kulhydrater om dagen, så kunne jeg forblive i ketose.
Jeg nåede desværre heller ikke at teste, hvor høj/lav en fedtprocent, jeg kunne slippe af sted med og stadig forblive i ketose. De fleste dage lå jeg på 65-70 % fedt.
Jeg havde det faktisk rigtig godt!
I starten var det ikke særlig hårdt at undvære de ekstra kulhydrater. Jeg undlod at spise frugt, men spiste ca. 2 dl. bær dagligt. Jeg spise selvfølgelig heller ikke ris, pasta, osv. og jeg spiste heller ingen stivelsesholdige grøntsager. Man kan nu godt spise stivelsesholdige grøntsager op til 2 gange om ugen i kombination med fedt, men jeg gjorde det bare ikke.
Der var specielt to aftener, hvor jeg gik i seng og lagde mærke til, at jeg bare havde det rigtig dejligt i min krop - sådan virkelig velvære! WPP havde desværre ikke ændret noget særligt i forhold til min træthed, men jeg havde det bare rigtig godt i kroppen på en måde, som jeg ikke rigtig kan huske, at jeg har haft det før.
Hvorfor så ikke fortsætte?
Det er jo et logisk spørgsmål, men svaret er nok lidt vagt. Det er for hårdt!
Det tager kun ét forkert måltid at ryge ud at ketose, mens det tager to døgn at komme i ketose igen, så der er ikke plads til fejl eller at bryde ketosen bevidst. Det "koster" simpelthen for meget.
Bortset fra min aller første måned på Wahls Diet (niveau 1), så bryder jeg diæten med jævne mellemrum. Jeg gør det med god samvittighed, fordi jeg ved, at jeg ikke kan holde diæten 100 % og så foretrækker jeg at lykkes med 80 %, frem for at fejle, fordi jeg stiller for høje krav til mig selv.
Men sådan fungerer det bare ikke på WPP - den skal holdes 100 %, og det magter jeg ikke.
Bivirkninger
Min første periode i ketose var problemfri. Jeg spiste i forvejen en del fedt i min kost (herunder kokosmælk hver dag), så jeg havde ingen kropslige reaktioner ved at øge mit fedtindtag. Men Wahls anbefaler, at man trapper op til de 65 % i stedet for at kaste sig direkte ud i det, som jeg gjorde.
I min anden periode, havde jeg det mindre godt. Det var ikke som sådan noget i vejen, men jeg havde ikke lyst til at spise - jeg vil faktisk strække den så langt som til at sige, at jeg havde decideret madlede. Tanken om (fed) mad gav mig kvalme, og flere gange måtte jeg opgive at spise det tilberedte.
Desværre betød det, at der herefter kom en lang periode, hvor jeg prioriterede at 'spise' frem for at 'spise det rigtige'.
Hvad så nu?
Jeg går lidt og pusler med tanken om skiftende uger. Måske er det muligt at være streng WPP i den ene uge, og så WP i den anden? Det vil stadig kun betyde, at man er i ketose 5 dage ud af 14, men måske vil det også have en eller anden form for effekt? Måske kan man arbejde sig op til at have længere og længere perioder i ketose?
Min 1. prioritet er dog at komme godt i gang med TWP igen. Så skiftede uger ligger lidt ude i fremtiden. Jeg vil heller lykkes godt med det, jeg gør, i stedet for at gå for hurtigt frem.