Den 1. juli 2014 begyndte jeg med niveau 1 af "The Wahls Protocol", også kaldet Wahls Diet.
Det betød nogle mere eller mindre drastiske ændringer i mit liv, herunder kostændringer.
Jeg stoppede med at spise gluten*, mejeriprodukter og æg, og jeg undgik så vidt muligt raffineret sukker, kunstige sødestoffer og transfedtsyrer - og så tilføjede jeg 21 dl. frugt og grøntsager DAGLIGT. Læs evt. mere om diætens indhold her: Hvad skal jeg spise/undgå.
Der er nu gået en måned med denne diæt, og jeg tænkte, at jeg ville gøre status over, om den har gjort nogen forskel for mig.
Medical Symptoms Questionnaire (MSQ) & Fatigue Severity Scale (FSS)
Som anbefalet af Dr. Terry Wahls, som står bag denne diæt, udfyldte jeg et symptomskema, kaldet MSQ, inden jeg gik i gang med diæten. Min baseline-score var 57 og i dag er den 24! Det er mere end en halvering af symptom-score.
Okay, lad mig være den første til at sige, at jeg er lidt skeptisk over mine egne resultater på MSQ'en. Scoren bygger på selvrapportering, som er en noget usikker målemetode, fordi den ikke er objektiv. Og selvom der kun er gået en måned, så er det jo ikke sikkert, at man opfatter det skrevne ord på præcis samme måde som sidste gang, hvilket også har indflydelse på resultaterne.
Jeg må dog sige, at når jeg kigger på de områder, hvor min score har forbedret sig, så giver det lidt mere mening for mig, for jeg HAR fået det bedre (mine to skemaer ligger her, hvor der også er link til et skema, som man selv kan udfylde: Symptom Protokol).
Mit værste symptom er den velkendte sclerosetræthed, så jeg udfyldte også et skema, der måler dette - ganske vist helt subjektiv igen. Her var min baseline-score også 57 og i dag er den faldet til 55, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med (og ikke nær så skeptisk over).
Men hvordan har jeg det så her efter den første måned?
Jeg har det godt, og jeg kan slet ikke forestille mig at skulle gå tilbage til min tidligere livsstil - det ville simpelthen føles forkert, efter jeg er blevet teoretisk vidende om, hvor stor indflydelse kosten har på helbredet - og efter at have oplevet det på egen krop.
Den mest markante ændring er nok mit humør. Jeg har ikke så store humørsvingninger, men ligger ret stabilt på en følelse af tilfredshed, hvilket giver mig større livskvalitet. Om jeg er mere glad/lykkelig, synes jeg er svært at sige, men jeg er i hvert fald mere tilfreds og afslappet omkring min tilværelse (jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med, at jeg er syg).
Energimæssigt kan jeg stadig ikke mærke den store forskel på slutresultatet, hvilket også ses i FSS'en. Det skyldes især, at den evt. vundne energi nu forbruges i køkkenet, hvor jeg ikke har været særlig aktiv tidligere. Men jeg har da fået energi/lyst/overskud til at begynde at løbe igen, hvilket jeg tager som en meget positiv indikation på, at jeg har det bedre. Jeg forsøger nu at løbe** en lille tur hver morgen, og jeg oplever, at min "hjerne-tåge" faktisk letter, når jeg får pulsen op. Fordi det er hårdt at komme i gang med at løbe, så giver det mig endnu ikke mere energi, men min træthed føles mere udholdelig, fordi jeg ikke er tynget af den der hjernetåge samtidig.
På vægten er der sket en del. Jeg er overvægtig og 1. juli havde jeg et BMI på 41,8, hvilket nu er faldet til 39,6 - i alt 4,9 kg. er forsvundet i perioden, hvilket jeg er godt tilfreds med. Det har aldrig været meningen, at Wahls Protocol skulle fungere som en slankekur for mig, men hvis den har de effekter, skal der ikke høres nogen klagesang herfra.
At sige nej tak til sodavand, saftevand, slik, kage og junk food er selvfølgelig svært, men jeg har fundet det overraskende let.
Jeg tror, at dette primært skyldes en meget høj motivation for denne diæt i forsøget på at få kontrol over mine symptomer. For mig handler det ikke om at kurere min sclerose (selvom det ville være fantastisk), men om "kun" at lide af sclerose-symptomer og ikke forplumre symptombilledet med en usund livsstil. Det kan godt være, at jeg ikke kan fjerne sclerosen, men hvis jeg kan fjerne skavanker og symptomer, som skyldes andet end sclerose, så der kun er sclerose-symptomer tilbage, så vil det også være en forbedring i mit liv. Eller også finder jeg ud af, at diverse symptomer rent faktisk ER sclerose-symptomer, og dermed nogle som jeg må lære at leve med (men jeg HAR jo allerede fået det bedre).
Derfor har jeg på tilfredsstillende vis formået at holde mig fra de ting, som jeg ikke må spise, og efterhånden er det blevet nogle andre råvarer, som jeg hungrer efter. En dag havde jeg simpelthen sådan en trang til romainesalat. Hvad sker det lige for det?
Har det været indsatsen værd?
Ja, det synes jeg - selvom jeg dog må sige, at indsatsen er høj, og at jeg aldrig ville have kunne gennemføre det, mens jeg stadig læste på uni.
Det sværeste har ubetinget været al den planlægning, madlavning og indkøb, som jeg slet ikke har været vant til før (det kræver ingenting at bestille en pizza!). Jeg har noteret mig både tidsforbrug og økonomi gennem den sidste måned og her er resultaterne - beskrevet som gennemsnitlig ugentligt forbrug***:

Tid Forberedelse af mad/madlavning = 5 1/4 timer Indkøb = 2 timer I alt: ca. 7 1/4 timer. | Økonomi Frugt (frisk/frossen) = 92,55 kr. Grønt (frisk/frossen) = 319,43 kr. Kolonial = 129,70 kr. Protein (kød, fisk, fjerkræ) = 89,28 kr. I alt: ca. 630 kr. |
Min økonomi tillader desværre ikke på længere sigt et ugentlig madforbrug på 630 kr. Hertil kommer jo også andre dagligdags fornødenheder som toiletpapir, rengøringsmidler, osv. Det er alt for højt til et singlebudget. Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg skal få det ned, men på Wahls Paleo Plus (niveau 3) kan man sætte frugt/grønt-indtaget ned til 14 dl. dagligt, så det er alligevel 1/3-del af det budget, der kan skæres fra. Måske kan jeg da klare mig for under 500 kr. mad om ugen.
Hvad så nu?
Ja, nu begynder jeg for alvor at skulle have en hverdag til at fungere med Wahls Protocol. Bortset fra en uheldig oplevelse med hampe-protein pulver, har jeg ikke spist noget, jeg ikke måtte (jeg måtte godt spise hampe-protein pulver, men havde en dårlig reaktion på det).
I en hverdag, der skal fungere, skal der også være plads til at tage på stranden uden smooties og salat og til at spise ude med venner - eller sågar spise en is. Jeg må se, hvordan min krop reagerer på disse oplevelser, men jeg kan ikke se, hvordan jeg skal kunne få et socialt liv til at fungere uden. Dertil er Wahls Protocol alt for begrænsende. Men det er klart, at hvis jeg er dårlig i flere dage efter forkert mad, så vil jeg nok revurdere min holdning.
Den næste måned står på Wahls Paleo (niveau 2), hvilket bl.a. betyder introduktion af tang og indmad i min diæt. Stay tuned...

* Faktisk stoppede jeg helt med at spise kornprodukter, selvom dette ikke er påkrævet på dette niveau af Wahls Protocol, men da jeg ikke spiste meget af dette i forvejen, var der jo ingen grund til at tilføje det, når jeg alligevel skulle stoppe med det igen senere.
** Med løb mener jeg gå/løb. Jeg har et intervalur, så jeg startede med at løbe 30 sek. og gå 2 min., og så har jeg sat løbet op med 5 sek. hver dag. I princippet kunne jeg også have startet med 5 sek. løb og 2 min. gang - men det kræver selvfølgelig, at man har både balancen og benene til det.
*** Med til regnestykket i både økonomi og tidsforbrug skal tilføjes, at jeg bortset fra den første uge har fastet hver fredag og kun indtaget en smoothie om aftenen.