Min vurdering af The Wahls Protocol
På nuværende tidspunkt har jeg fulgt kost-anbefalingerne i The Wahls Protocol (TWP) i fem måneder, og her vil jeg prøve at samle mine erfaringer og give en vurdering af diæten.
Min motivation for at følge TWP var at undersøge, om jeg kunne forbedre min sclerosetræthed ved hjælp af kost - det kunne jo være, at min træthed ikke skyldtes sclerose, men i stedet var en konsekvens af min usunde og inaktive livsstil, og dermed noget, som jeg selv havde indflydelse på og derfor kunne ændre. |
Du kan også høre min udsendelse på Radio MS herunder:
|
Fremgangsmåde - hvad bygger vurderingen på?
Jeg bor alene, og det har stor betydning for, hvordan jeg har oplevet at kunne følge diæten. Jeg har ikke haft andre end mig selv at tage hensyn til, så der har ikke været hverken dobbeltindkøb eller dobbeltmadlavning. Jeg har også gået sygemeldt i denne periode, men har pga. sclerosetræthed næppe haft mere tid til rådighed af den grund.
Mit allerværste symptom er sclerosetrætheden, som kun tillader mig få timers aktivitet i løbet af dagen. Resten af tiden foregår i sengen eller på sofaen - det er ikke hyggeligt, men en nødvendighed. Jeg har også lidt kognitive vanskeligheder, men jeg tror, at de stammer fra trætheden. Hvis den ikke var der, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have problemer i det område.
Men jeg går, står og ser altså fint, har ingen føleforstyrrelser, smerter eller problemer med vandladning og deslige.
Jeg startede diæt-delen af TWP i sommers, d. 1. juli 2014. Den første måned fulgte jeg Wahls Diet (niveau 1) 100 %. Dvs. at jeg ikke én eneste gang spiste gluten, mælk eller æg. Jeg spiste heller ikke andre former for korn, da jeg ikke gjorde dette i forvejen.
1. august begyndte jeg på Wahls Paleo (niveau 2), men var ikke længere 100 % striks og har heller ikke været det siden. Jeg begyndte også at spise æg igen. Fra midten af oktober begyndte jeg på Wahls Paleo plus (niveau 3), men det holdt kun i to uger.
Mit allerværste symptom er sclerosetrætheden, som kun tillader mig få timers aktivitet i løbet af dagen. Resten af tiden foregår i sengen eller på sofaen - det er ikke hyggeligt, men en nødvendighed. Jeg har også lidt kognitive vanskeligheder, men jeg tror, at de stammer fra trætheden. Hvis den ikke var der, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have problemer i det område.
Men jeg går, står og ser altså fint, har ingen føleforstyrrelser, smerter eller problemer med vandladning og deslige.
Jeg startede diæt-delen af TWP i sommers, d. 1. juli 2014. Den første måned fulgte jeg Wahls Diet (niveau 1) 100 %. Dvs. at jeg ikke én eneste gang spiste gluten, mælk eller æg. Jeg spiste heller ikke andre former for korn, da jeg ikke gjorde dette i forvejen.
1. august begyndte jeg på Wahls Paleo (niveau 2), men var ikke længere 100 % striks og har heller ikke været det siden. Jeg begyndte også at spise æg igen. Fra midten af oktober begyndte jeg på Wahls Paleo plus (niveau 3), men det holdt kun i to uger.
Diætens tre niveauer
Wahls Diet (niveau 1): Jeg havde stor succes på dette niveau - måske fordi, at jeg forinden havde besluttet, at jeg i den første måned skulle følge anbefalingerne 100 %. Når jeg ser tilbage over de sidste fem måneder, så er det helt klart denne periode, hvor diæten både har fungeret bedst og hvor jeg har haft det bedst.
Den mest mærkbare forbedring var stabiliseringen af mit humør. Ikke fordi, at jeg tidligere var meget svingende, men som kronisk syg kender de fleste til dage, hvor man græder uden grund og bare synes, at verden er uretfærdig. Ca. to uger inde i kostomlægningen var mine nedture ikke nær så tunge eller langvarige og mit grundhumør var sådan jævnt godt.
Jeg mærkede også forandringer i min krop. Småskavanker som hovedpine og oppustethed forsvandt som dug for solen, og selvom disse skavanker ikke tidligere har generet mig, så føltes min krop anderledes let, da de forsvandt.
Der gik heller ikke længe, før sukkertrang og lyst til junkfood forsvandt, hvilket gjorde det lettere at overholde kostomlægningen.
Desværre oplevede jeg ingen forbedringer på min sclerosetræthed.
Wahls Paleo (niveau 2): Det var ikke svært for mig at lave skiftet fra WD til WP, idet jeg alligevel ikke spiste korn, som nu skulle reduceres til højst to portioner om ugen. Det tog mig dog noget tid at få indført tang/alger, indmad og fermenteret mad/drikke. Jeg oplevede også en stor nedtur i starten, fordi jeg i 14 dage havde konstant hovedpine
- hvilket jeg til sidst fandt frem til skyldtes mit daglige brug af ceylon kanel, som jeg åbenbart er sensitiv overfor. Så jeg kom lidt skidt fra start. WP har fungeret godt for mig på den måde, at jeg personligt ikke behøvede at fjerne flere fødevarer fra min diæt, men opstarten og min fleksibilitet omkring ikke længere at følge principperne 100 %, gjorde at jeg ikke længere kunne holde fast i forbedringerne, som jeg oplevede på WD. Det var ikke sådan, at indsatsen var spildt - jeg havde det stadig bedre end inden, jeg overhovedet begyndte at omlægge min kost, men jeg havde det ikke længere lige så godt som på WD. Og jeg er desværre overbevist om, at det skyldes, at jeg kun overholdte principperne 80 % af tiden.
Wahls Paleo Plus (niveau 3): Dette var lidt af en blandet fornøjelse. Wahls Paleo Plus er en ketose-diæt, hvilket betyder, at der er nogle af principperne, som SKAL holdes 100 % for at det virker - og det er begrænsningen på kulhydrater. Jeg spiste omkring 80-100 gram kulhydrat om dagen og oplevede, at jeg nemt kunne opnå og forblive i ketose (det målte jeg på urin-sticks), idet jeg spiste en del kokosolie/fed kokosmælk (som foreskrevet). Jeg havde det også rigtig godt, og en aften da jeg lå i sengen, fik jeg pludselig tanken "jeg har det fantastisk i min krop!". Der var intet ubehag, ingen spændinger, jeg havde det bare godt og følte mig tilpas.
Men dette niveau er også rigtig svært at overholde, hvis man skal føre et nogenlunde normalt liv ved siden af. Jeg oplevede, at det var umuligt for mig at overholde begrænsningerne på kulhydrater og være fleksibel samtidig. Det tog tid at komme tilbage i ketose, og de små hop ud af ind af ketose medførte til sidst en madlede hos mig. Jeg havde kvalme og jeg havde ikke lyst til at spise noget overhovedet. Og efterfølgende havde jeg en periode, hvor jeg kastede op af for fed mad. Det var ikke særlig sjovt. Og WPP havde ikke engang hjulpet på min sclerosetræthed. Det var ikke det værd.
Det er muligt, at WPP kunne have hjulpet på trætheden også, hvis jeg havde holdt ved - men det er ikke sikkert, at jeg nogensinde finder ud af dette.
Den mest mærkbare forbedring var stabiliseringen af mit humør. Ikke fordi, at jeg tidligere var meget svingende, men som kronisk syg kender de fleste til dage, hvor man græder uden grund og bare synes, at verden er uretfærdig. Ca. to uger inde i kostomlægningen var mine nedture ikke nær så tunge eller langvarige og mit grundhumør var sådan jævnt godt.
Jeg mærkede også forandringer i min krop. Småskavanker som hovedpine og oppustethed forsvandt som dug for solen, og selvom disse skavanker ikke tidligere har generet mig, så føltes min krop anderledes let, da de forsvandt.
Der gik heller ikke længe, før sukkertrang og lyst til junkfood forsvandt, hvilket gjorde det lettere at overholde kostomlægningen.
Desværre oplevede jeg ingen forbedringer på min sclerosetræthed.
Wahls Paleo (niveau 2): Det var ikke svært for mig at lave skiftet fra WD til WP, idet jeg alligevel ikke spiste korn, som nu skulle reduceres til højst to portioner om ugen. Det tog mig dog noget tid at få indført tang/alger, indmad og fermenteret mad/drikke. Jeg oplevede også en stor nedtur i starten, fordi jeg i 14 dage havde konstant hovedpine
- hvilket jeg til sidst fandt frem til skyldtes mit daglige brug af ceylon kanel, som jeg åbenbart er sensitiv overfor. Så jeg kom lidt skidt fra start. WP har fungeret godt for mig på den måde, at jeg personligt ikke behøvede at fjerne flere fødevarer fra min diæt, men opstarten og min fleksibilitet omkring ikke længere at følge principperne 100 %, gjorde at jeg ikke længere kunne holde fast i forbedringerne, som jeg oplevede på WD. Det var ikke sådan, at indsatsen var spildt - jeg havde det stadig bedre end inden, jeg overhovedet begyndte at omlægge min kost, men jeg havde det ikke længere lige så godt som på WD. Og jeg er desværre overbevist om, at det skyldes, at jeg kun overholdte principperne 80 % af tiden.
Wahls Paleo Plus (niveau 3): Dette var lidt af en blandet fornøjelse. Wahls Paleo Plus er en ketose-diæt, hvilket betyder, at der er nogle af principperne, som SKAL holdes 100 % for at det virker - og det er begrænsningen på kulhydrater. Jeg spiste omkring 80-100 gram kulhydrat om dagen og oplevede, at jeg nemt kunne opnå og forblive i ketose (det målte jeg på urin-sticks), idet jeg spiste en del kokosolie/fed kokosmælk (som foreskrevet). Jeg havde det også rigtig godt, og en aften da jeg lå i sengen, fik jeg pludselig tanken "jeg har det fantastisk i min krop!". Der var intet ubehag, ingen spændinger, jeg havde det bare godt og følte mig tilpas.
Men dette niveau er også rigtig svært at overholde, hvis man skal føre et nogenlunde normalt liv ved siden af. Jeg oplevede, at det var umuligt for mig at overholde begrænsningerne på kulhydrater og være fleksibel samtidig. Det tog tid at komme tilbage i ketose, og de små hop ud af ind af ketose medførte til sidst en madlede hos mig. Jeg havde kvalme og jeg havde ikke lyst til at spise noget overhovedet. Og efterfølgende havde jeg en periode, hvor jeg kastede op af for fed mad. Det var ikke særlig sjovt. Og WPP havde ikke engang hjulpet på min sclerosetræthed. Det var ikke det værd.
Det er muligt, at WPP kunne have hjulpet på trætheden også, hvis jeg havde holdt ved - men det er ikke sikkert, at jeg nogensinde finder ud af dette.
Diætens rammer
Økonomi: Wahls er lige nu i gang med et større klinisk forsøg, som tester WD og WPPs effekt på sclerosesymptomerne. Et af kriterierne for at kunne inkluderes i studiet er, at man rent økonomisk kan klare en stigning i madudgifter på 30 %. Og TWP er dyrt. Det skyldes den store mængde frugt/grønt og at økologi foretrækkes så vidt, det er muligt.
Tidsforbrug: TWP er også tidskrævende i den forstand, at det tager tid at forberede alle de grøntsager og sætte dem sammen til spiselige retter. Er man skrap til det med planlægning, så kan man formentlig både spare lidt penge og en del tid, men det har aldrig været min stærke side at lave madplaner, så jeg har brugt 5-7 timer om ugen på indkøb og madlavning (og det er ca. 5-7 timer mere, end hvad jeg brugte inden TWP). |
Hvad har været godt ved TWP?
Humør: Som jeg allerede har været inde på, så er mit humør forbedret og blevet mere stabilt - hvilket betyder, at jeg også har været bedre til at håndtere modgang og småkriser.
Småskavanker: Selv om jeg ikke troede, at jeg led under småskavanker, så har min krop føltes dejligt "let", fordi de nærmest ikke forekommer mere.
Self efficacy: Der findes ikke noget godt dansk ord til dette begreb, men det dækker over en følelse af tillid til sig selv og ens tro på, at man kan håndtere de situationer, man kommer ud for. Det er altså den modsatte følelse af håbløshed og afmagt.
Min følelse af self efficacy er steget helt enormt! Dét at gøre en aktiv indsats selv (nærmest uanset om det lykkes eller ej) har givet mig en helt anden indstilling til min sygdom. "Det er ikke, hvordan man HAR det, men hvordan man TAR' det", som man siger, og her har TWP gjort en kæmpe forskel for mig. Der er ingen dårlig samvittighed mere, eller hvad-nu-hvis-tanker. Nej, TWP har desværre ikke virket på min sclerosetræthed, men det er ikke pga. af manglende indsats eller forsøg på at gøre noget ved det.
Og i forsøget har jeg forbedret min generelle sundhed, så jeg nu ikke længere har lige så høj risiko for hjerte/kar-sygdomme, diabetes og andre livsstilssygdomme (denne risiko er forhøjet for kroniske patienter).
Vægttab: En del af den forbedrede sundhed er et vægttab på 10 kg. igennem de sidste fem måneder - et stabil og vedvarende vægttab vel at mærke, og uden at have lidt væsentlig afsavn. At spise efter ens næringsbehov regulerer vægten (her tænker jeg særlig på mikronæringsstoffer som vitaminer og mineraler). Der er dog nogle undervægtige, som på TWP har tendens til yderligere vægttab, men dette kan reguleres ved at spise mere kokosolie/kokosmælk.
Livskvalitet: Sidste efterår skrev jeg en eksamensopgave om sclerose, fysisk aktivitet og livskvalitet. I denne opgave redegjorde jeg for studier, som har vist, at sclerosepatienter som gennemsnit har dårligere livskvalitet - ikke bare i forhold til raske mennesker, men også i forhold til mennesker med andre kroniske sygdomme (opgaven kan læses her).
De sidste fem måneder har givet mig større livskvalitet, hvilket skyldes alle de ovenstående faktorer - og ikke mindst det faktum, at jeg kan mærke, at jeg viser kærlighed overfor mig selv, når jeg følger TWP. Også selvom jeg hopper af dydens smalle sti ind imellem.
Jeg er så glad for, at jeg tog dette skridt og gjorde noget - jeg har fået viden og redskaber, som vil gavne mig langt ud i fremtiden.
Småskavanker: Selv om jeg ikke troede, at jeg led under småskavanker, så har min krop føltes dejligt "let", fordi de nærmest ikke forekommer mere.
Self efficacy: Der findes ikke noget godt dansk ord til dette begreb, men det dækker over en følelse af tillid til sig selv og ens tro på, at man kan håndtere de situationer, man kommer ud for. Det er altså den modsatte følelse af håbløshed og afmagt.
Min følelse af self efficacy er steget helt enormt! Dét at gøre en aktiv indsats selv (nærmest uanset om det lykkes eller ej) har givet mig en helt anden indstilling til min sygdom. "Det er ikke, hvordan man HAR det, men hvordan man TAR' det", som man siger, og her har TWP gjort en kæmpe forskel for mig. Der er ingen dårlig samvittighed mere, eller hvad-nu-hvis-tanker. Nej, TWP har desværre ikke virket på min sclerosetræthed, men det er ikke pga. af manglende indsats eller forsøg på at gøre noget ved det.
Og i forsøget har jeg forbedret min generelle sundhed, så jeg nu ikke længere har lige så høj risiko for hjerte/kar-sygdomme, diabetes og andre livsstilssygdomme (denne risiko er forhøjet for kroniske patienter).
Vægttab: En del af den forbedrede sundhed er et vægttab på 10 kg. igennem de sidste fem måneder - et stabil og vedvarende vægttab vel at mærke, og uden at have lidt væsentlig afsavn. At spise efter ens næringsbehov regulerer vægten (her tænker jeg særlig på mikronæringsstoffer som vitaminer og mineraler). Der er dog nogle undervægtige, som på TWP har tendens til yderligere vægttab, men dette kan reguleres ved at spise mere kokosolie/kokosmælk.
Livskvalitet: Sidste efterår skrev jeg en eksamensopgave om sclerose, fysisk aktivitet og livskvalitet. I denne opgave redegjorde jeg for studier, som har vist, at sclerosepatienter som gennemsnit har dårligere livskvalitet - ikke bare i forhold til raske mennesker, men også i forhold til mennesker med andre kroniske sygdomme (opgaven kan læses her).
De sidste fem måneder har givet mig større livskvalitet, hvilket skyldes alle de ovenstående faktorer - og ikke mindst det faktum, at jeg kan mærke, at jeg viser kærlighed overfor mig selv, når jeg følger TWP. Også selvom jeg hopper af dydens smalle sti ind imellem.
Jeg er så glad for, at jeg tog dette skridt og gjorde noget - jeg har fået viden og redskaber, som vil gavne mig langt ud i fremtiden.
Konklusion
Jeg kan kun anbefale alle at forsøge sig med TWP. Det er ikke sikkert, at kosten kan fjerne eller endda minimere dine symptomer, men den kan noget andet. Den kan give dig en følelse af kontrol og self efficacy - og ro i sindet, fordi du ved, at du har gjort, hvad du kunne. Den kan forbedre din generelle sundhed og gøre dig stærkere i forhold til at kæmpe mod sygdom i fremtiden. Når det så er sagt, så hører jeg hele tiden fantastiske historier fra sclerosepatienter i USA, som får det bedre på alle mulige parametre, så måske?
Jeg har tænkt mig at fortsætte. WD har været det niveau, som har fungeret bedst for mig. Det skyldes nok, at jeg var 100 % striks, så måske de andre niveauer ville have hjulpet mere, hvis jeg også havde været 100 % på dem. Men sådan er mit liv ikke - sådan er min sygdom ikke. Mit mål er derfor fremadrettet at tilstræbe 100 %, og det kan jeg lettest på WD.
Jeg har tænkt mig at fortsætte. WD har været det niveau, som har fungeret bedst for mig. Det skyldes nok, at jeg var 100 % striks, så måske de andre niveauer ville have hjulpet mere, hvis jeg også havde været 100 % på dem. Men sådan er mit liv ikke - sådan er min sygdom ikke. Mit mål er derfor fremadrettet at tilstræbe 100 %, og det kan jeg lettest på WD.
Jeg håber, at dette har kunne give dig de nødvendige informationer til at komme nærmere en beslutning om, hvorvidt du selv vil forsøge dig med TWP. Vil du vide mere, så klik rundt i menuerne øverst på siden.
Ps. Der er et lille men, som jeg synes, at jeg bør nævne, men som jeg endnu ikke kan redegøre fyldestgørende for.
Jeg har læst flere steder, at det er som om, at vi mennesker med autoimmune sygdomme kan inddeles i to grupper. Dem der får det bedre af ingefær,
c-vitaminer og de her immun-boostere og dem der får det værre. Noget tyder på, at det kan skyldes en dominant gruppe af enten th1 eller th2 (T-hjælper-celler) i immunsystemet. Du ved sikkert selv, hvis du reagerer dårligt på disse immun-boostere, og i så fald bør du lytte til din krops signaler og undlade disse fra din kost, når du følger TWP. Det handler om at have en individuel tilgang.
Jeg har læst flere steder, at det er som om, at vi mennesker med autoimmune sygdomme kan inddeles i to grupper. Dem der får det bedre af ingefær,
c-vitaminer og de her immun-boostere og dem der får det værre. Noget tyder på, at det kan skyldes en dominant gruppe af enten th1 eller th2 (T-hjælper-celler) i immunsystemet. Du ved sikkert selv, hvis du reagerer dårligt på disse immun-boostere, og i så fald bør du lytte til din krops signaler og undlade disse fra din kost, når du følger TWP. Det handler om at have en individuel tilgang.