Nå, det starter ikke så godt - endnu en dag har jeg manglet overskud til at tænde computeren og skrive dagbog (i går). Jeg har godt nok en iPad, men den skriver man jo ikke særlig godt på. Måske skal jeg bare leve med, at jeg ikke skriver om aftenen, men måske om morgenen. Men så tror jeg også, at idéen går lidt af, for det er vist meningen, at man skal tømme hovedet inden sengetid. Nå, det må jeg lige finde ud af.
Har i øvrigt også tænkt på, at det er meningen, at dagbogen bliver meget personlig, fordi det nærmest er terapi, og så egner den sig måske alligevel ikke til sådan et forum her. Tror, at jeg i stedet vil skrive dagbog privat, og så poste her, når det er relevant eller når det bare handler om mad, regler og mængder. Jeg lægger en dagbogsskabelon op, hvis du også gerne selv vil skrive dagbog.
Har i øvrigt også tænkt på, at det er meningen, at dagbogen bliver meget personlig, fordi det nærmest er terapi, og så egner den sig måske alligevel ikke til sådan et forum her. Tror, at jeg i stedet vil skrive dagbog privat, og så poste her, når det er relevant eller når det bare handler om mad, regler og mængder. Jeg lægger en dagbogsskabelon op, hvis du også gerne selv vil skrive dagbog.
I dag er jeg nærmest i gang. Jeg har lige noget dressing og noget fetaost, som jeg vil have til frokost og så er jeg klar til den nye diæt. Jeg har også ryddet ud i køleskabet i dag, som nu ser helt tomt ud - men egentlig også ret lækkert, fordi man kan se grøntsagerne.
Og jeg har løst dressing-problemet. Jeg spurgte i den amerikanske FB-gruppe og fik nogle brugbare svar tilbage:
Alt dette må jeg prøve på et tidspunkt, men min store problem er, at jeg sjældent har overskud til at stå i køkkenet og kokkerere - derfor har overvægten også sneget sig længere og længere op, for det er nu en gang lettere at få andre til at lave og levere maden. Men forhåbentlig kommer denne diæt til at give mig større overskud. :)
Og apropos overskud. Jeg fortalte min søster om diæten, og hun sagde sådan lidt "er du dum?-agtigt" at selvfølgelig vil jeg få det bedre, når jeg begynder at spise sundere, end det jeg gør nu!
Så jeg tænker, at det lige er på plads med "filosofien" bag The Wahls Protocol. Man kan ikke kurere sin sclerose! Det handler ikke om at kurere sig sclerose! Men det handler om, at vores livsstil i dag er så usund, at den sagtens kan være en udløsende faktor i forhold til sclerose (som har mange andre årsager også), og MÅSKE kan man reducere sygdomsaktiviteten ved at blive sundere. Men endnu vigtigere er, at usund mad gør os syge og uoplagte generelt. Når man har en kronisk sygdom, er der ikke "råd" til også at have symptomer pga. usund levevis, så ved at spise sundt, kan man skille skidt fra kanel.
Jeg vil formentlig stadig have sclerosetræthed - også selvom jeg har levet med denne livsstil i fem år. Men jeg håber, at min træthed ikke kun skyldes sclerose med også usunde vaner, og at jeg derfor kan trække denne træthed fra, når jeg ændrer min livsstil, så der KUN er sclerosetrætheden tilbage. Og så må vi se, hvor meget den fylder i det samlede regnskab.
Dertil kommer, at kronisk syge har en højere forekomst af livsstilsygdomme, så det er under alle omstændigheder en god idé at leve sundt, hvis man i forvejen er syg.
Om man så kan holde det, er en anden sag. Og det er også det, som denne side kommer til at handle om. Kan man? Er udbyttet stort nok i forhold til indsatsen? Går man død i det? Stiger livskvaliteten eller falder den, fordi man aldrig kan bestille en lækker sandwich på Vivaldi's og altid skal have sin egen mad med til selskaber?
Jeg håber at kunne svare på disse spørgsmål, efterhånden som tiden går og erfaringerne bliver rigere. :)
Og jeg har løst dressing-problemet. Jeg spurgte i den amerikanske FB-gruppe og fik nogle brugbare svar tilbage:
- Olivenolie, eddike, salt/peber og evt. krydderier
- Kokosmælk, avocado, lime og hvidløg
Alt dette må jeg prøve på et tidspunkt, men min store problem er, at jeg sjældent har overskud til at stå i køkkenet og kokkerere - derfor har overvægten også sneget sig længere og længere op, for det er nu en gang lettere at få andre til at lave og levere maden. Men forhåbentlig kommer denne diæt til at give mig større overskud. :)
Og apropos overskud. Jeg fortalte min søster om diæten, og hun sagde sådan lidt "er du dum?-agtigt" at selvfølgelig vil jeg få det bedre, når jeg begynder at spise sundere, end det jeg gør nu!
Så jeg tænker, at det lige er på plads med "filosofien" bag The Wahls Protocol. Man kan ikke kurere sin sclerose! Det handler ikke om at kurere sig sclerose! Men det handler om, at vores livsstil i dag er så usund, at den sagtens kan være en udløsende faktor i forhold til sclerose (som har mange andre årsager også), og MÅSKE kan man reducere sygdomsaktiviteten ved at blive sundere. Men endnu vigtigere er, at usund mad gør os syge og uoplagte generelt. Når man har en kronisk sygdom, er der ikke "råd" til også at have symptomer pga. usund levevis, så ved at spise sundt, kan man skille skidt fra kanel.
Jeg vil formentlig stadig have sclerosetræthed - også selvom jeg har levet med denne livsstil i fem år. Men jeg håber, at min træthed ikke kun skyldes sclerose med også usunde vaner, og at jeg derfor kan trække denne træthed fra, når jeg ændrer min livsstil, så der KUN er sclerosetrætheden tilbage. Og så må vi se, hvor meget den fylder i det samlede regnskab.
Dertil kommer, at kronisk syge har en højere forekomst af livsstilsygdomme, så det er under alle omstændigheder en god idé at leve sundt, hvis man i forvejen er syg.
Om man så kan holde det, er en anden sag. Og det er også det, som denne side kommer til at handle om. Kan man? Er udbyttet stort nok i forhold til indsatsen? Går man død i det? Stiger livskvaliteten eller falder den, fordi man aldrig kan bestille en lækker sandwich på Vivaldi's og altid skal have sin egen mad med til selskaber?
Jeg håber at kunne svare på disse spørgsmål, efterhånden som tiden går og erfaringerne bliver rigere. :)